alt=""

Stress

10.02.23
En uhensigtsmæssig tilstand.

Stress er ikke en sygdom men en belastningstilstand, som både kan være psykisk og fysisk. Den opstår, når der er en længerevarende ubalance mellem de krav, der stilles til os, og de ressourcer vi har til rådighed. Man behøver ikke at være speciel sårbar for at være i risikogruppen, og vi oplever derfor også, at selv garvede politikere og elitesportsfolk kan blive ramt.  

Når vi presses, reagerer kroppen, så vi er i stand til at yde lidt ekstra. Det kan være hensigtsmæssigt så længe det er i en kortere periode. Men hvis vi er udsat for pres over en længere periode uden tilstrækkelige hvilepauser, så risikerer vi at ende i en stresstilstand.

Stress kan opstå på grund af problemer i privatlivet, på arbejdspladsen eller på uddannelsen. Langvarig stress skyldes ofte belastninger på flere områder.

Langvarig stress belaster kroppen og psyken kraftigt, og den øger også risikoen for at udvikle sygdomme, så det er selvfølgelig noget, vi helst skal undgå.

Læs artikel om stress på Faktalink

Bøger om stress

Der er skrevet mange bøger om stress. Herunder præsenteres et udvalg.

Materialer