Lån fra andre biblioteker

LollandBibliotekerne deltager som alle andre offentlige biblioteker i det internationale lånesamarbejde og låner materialer til og fra andre biblioteker i Danmark såvel som i Norden samt biblioteker udenfor Norden. Vi omtaler ofte denne service som Fjernlån.

Af vores reglement fremgår:

"Materialer, som biblioteket ikke selv har, og som kan skaffes fra andre danske biblioteker, kan bestilles uden omkostninger for låneren. Ved materiale skaffet fra udlandet skal låneren betale de hermed forbundne omkostninger (porto).

Den sidstnævnte omkostning pålægges kun vores låner, så frem det långivende bibliotek sender en regning til LollandBibliotekerne, og det er ikke altid er tilfældet.

Det er primær materiale, som ikke findes på LollandBibliotekerne, der kan bestilles fra andre biblioteker, men også materialer, som er udlånt, forsøger vi gerne at skaffe, hvis det haster. Hvis du har konstateret, at LollanBibliotekerne ikke har det materiale på hylden, som du gerne vil låne, så kan du enten henvende dig til en bibliotekar på dit lokale bibliotek, eller du kan forsøge selv at finde og bestille materialet på Bibliotek.dk



Læs mere: Sådan bestiller du fra bibliotek.dk