alt=""

Sådan kan du tage fotokopi, printe og scanne på biblioteket

02.09.22
LollandBibliotekernes printsystem er blevet opdateret.

Det er muligt at printe fra både mobil, tablet, bærbar computer og kommunens egen publikumscomputere.  

Du kan gøre dit print klar hjemmefra og hente det på biblioteket, men husk at tjekke dit lokale biblioteks åbningstid, inden du sender dine dokumenter til print, så du ikke går forgæves.

Der er en printer på både Nakskov Bibliotek, Maribo Bibliotek og Rødbyhavn Bibliotek.

Følg vejledningen nedenfor og husk sikkerhedskoden til frigivelse af printjobbet, da du skal indtaste koden på kopimaskinen. Sikkerhedskoden vil blive vist på din skærm efter betaling. Det er vigtigt, at du husker din kode. Personalet på bibliotekerne kan ikke finde den frem efterfølgende. 

Du skal udløse dit printjob på kopimaskinen inden for 24 timer ellers slettes printjobbet. Hvis du ikke har fået frigivet printjobbet, vil betalingen blive ført tilbage på din bankkonto efter 3 døgn (gælder kun ved betaling med kort eller MobilePay). 

Kopimaskinerne har følgende printer ID

  • Nakskov Bibliotek: 100152
  • Maribo Bibliotek: 100153
  • Rødbyhavn Bibliotek: 100155

Hent app til print fra mobil og tablet 

Du skal downloade app'en ”Princh” i App Store eller Google Play. Herefter kan du printe direkte fra din egen enhed, du skal blot indtaste bibliotekets printer ID. 

Klik her for at hente app'en Princh i App Store (Åbner i nyt vindue) 
Klik her for at hente app'en Princh i Google Play (Åbner i nyt vindue) 

Vejledning i hvordan du printer 

Print fra en Publikums PC:

  1. Åbn det dokument du ønsker at printe på pc’en
  2. Vælg ”Udskriv” og godkend
  3. Tjek dine udskriftsindstillinger i vinduet der dukker op
  4. Betal på pc’en med betalingskort eller Mobilepay

Print fra bærbar PC

  1. Åbn en browser og gå til print.princh.com
  2. Vælg dokument og printer-ID
  3. Vælg dine ønskede udskriftsindstillinger
  4. Betal på pc’en med betalingskort eller Mobilepay

Print fra en mobil

  1. Installer Princh-app’en til iOS eller Android
  2. Åbn dokument og del med Princh-app’en
  3. Vælg printer-ID og dine ønskede udskriftsindstillinger
  4. Betal på pc’en med betalingskort eller Mobilepay

Vejledningen i hvordan du printer her. (PDF)

Dokumentet du ønsker at printe, skal være gemt på din enhed, for at det kan printes.  

Det er ikke muligt at printe fra USB-stik hverken fra biblioteks publikumscomputere eller direkte på printerne. 
 

Frigiv dit print på biblioteket med sikkerhedskoden

Dine print bliver først udskrevet, når du frigiver dem på biblioteket. 

  • Gå til den printer, du har sendt dit print til og indtast den 4-cifrede sikkerhedskode på printerens tablet ved at klikke på "Frigiv udskrift".
  • Dit print bliver udskrevet.
  • Hvis du har glemt den 4-cifrede sikkerhedskode, må du sende dit print igen, med mindre du printer med Princh appen. Her kan du nemlig finde sikkerhedskoden i "Printhistorik". 

Scan til din mail

Scan til mail er gratis. Du kan scanne en enkelt side eller en hel bunke – og sende dem samlet til din mail. Mailen kommer fra Princh-systemet. I mailen er et link til dit dokument, som du kan downloade indenfor 24 timer. Du kan så gemme dokumentet på din egen computer eller usb, samt vedhæfte det til en mail.

Tag en fotokopi

Læg originalen på glaspladen eller i dokumentføderen og følg anvisningen på displayet (vælg papirstørrelse, S/H eller farve, antal kopier, betalingsmetode)
Ved betaling kan du kun vælge "Bestil print" i den betjente åbningstid, hvor personalet er tilstede til at tage imod betaling. 

Originalen lægges på glaspladen

Originalen lægges i dokumentføderen