Sæt reserveringer på pause i ferien

Her kan du finde en vejledning til, hvordan du kan sætte dine reserveringer på pause i en selvvalgt periode.

Du kan sætte dine reserveringer på pause i en periode, så du ikke skal hente reserverede materialer, hvis du f.eks. er bortrejst på ferie. Når dine reserveringer er sat på pause, mister du heller ikke din plads i køen.

TIP: Vær opmærksom på, at hvis dine reserveringer allerede er undervejs, inden din pause begynder, vil den ikke kunne stoppes i at nå frem. For at undgå det, kan du sætte din fraværsperiode til at begynde 7 dage tidligere.

Begynder din ferie f.eks. den 9. juli, skal din fraværsperiode starte den 2. juli.

Skulle det alligevel ske, at du modtager en reservering, mens du er væk, er der ikke andet at gøre end at reservere materialet igen. 

Sådan gør du:

  • Log ind med brugernavn (CPR-nr) og pinkode
  • Klik på "Min konto"
  • Klik på "Brugerprofil"
  • Scroll ned og find boksen "Reserveringer på pause"
  • Udfyld felterne med de relevante datoer
  • Afslut ved at klikke på "Gem" nederst på siden

Vær opmærksom på

  • Ferieperioden omfatter ikke reserveringer fra andre biblioteker (fjernlån)
  • Ferieperioden gælder kun for reserveringer. Afleveringsdatoer er uændrede i ferieperioden.