Læsekredse

Del dine læseoplevelser med andre i en læskreds.

Opret din egen læsekreds

Spørg dine læseglade venner, arbejdskollegaer, naboer eller din familie om de vil være med. Her på siden reklamerer vi gerne for læsekredse, der er åben for flere medlemmer.

Hvad vil I læse?

I en læsekreds er det jo meningen, at alle skal læse den samme titel. Det betyder, at I skal have anskaffet et større antal eksemplarer af den samme bog på det samme tidspunkt. Det hjælper biblioteket jer gerne med.
Hvis I mangler inspiration til, hvad I kan læse, så giver vi jer gerne gode læsetips. 

Én ide kunne være at holde sig indenfor en bestemt genre i en periode eller f.eks. læse et forfatterskab. I kan også vælge specielt at læse bøger, som er blevet filmatiserede bøger. Så kan I også se filmen sammen bagefter og diskutere den i forhold til bogen.

LollandBibliotekerne har også nogle færdigpakkede læsetasker til læsekredse. De indeholder 10 eksemplarer af den samme bog samt anmeldelser m.v. Det drejer sig alt sammen om nyere romaner af danske forfattere (se Læsetasker )

Se også folderen "Bøger til læsekredse" udgivet 2022 

Litteratursiden.dk er desuden et godt sted på internettet, hvor der kan hentes inspiration.
 

Hvad kan biblioteket hjælpe med?

Vi kan hjælpe med at skaffe det nødvendige antal bøger. Mange bøger findes også med stor skrift (Magnaprint), ligesom mange bøger også findes som lydbog (cd-lydbog eller MP3-lydbog), så hvis der er medlemmer i kredsen, som har svært ved at læse på grund af synshandicap eller ordblindhed, så sig til. Vi har også mulighed for at skaffe mange film på dvd eller blu-ray. 

Vær opmærksom på, at biblioteket sjældent vil kunne skaffe flere eksemplarer af helt nye og meget efterspurgte titler.

Hvordan bestiller I bøger på biblioteket?

Det er helt klart en fordel, at læsekredsens kontaktperson bestiller bøgerne samlet på biblioteket. Det giver os mulighed for med det samme kan sige, om det er realistisk at skaffe det ønskede antal eksemplarer indenfor tidsfristen. Hvis I ønsker det, så kan vi også finde anmeldelser eller analyser af bøgerne til jer.

Kom i god tid: mindst 14 dage før. Aflever eventuelt flere ønsker af gangen og gerne en liste med ønsker for hele sæsonen.

Er din læserkreds åben for nye medlemmer, så reklamerer vi gerne for den på vores hjemmeside.