European Parliament Strasbourg kilde: Euroced
European Parliament Strasbourg kilde: Euroced

Om dette arrangement

Tid
14:00 - 17:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
Alle
Online-rejser

Online EU-rejse til Strasbourg

28.02.24
Vi tager til Strasbourg og bliver klogere på blandt andet EU-parlamentet, der officielt har sæde i byen.

Strasbourg i Alsace er EU-parlamentets officielle adresse. Her rejser EU-parlamentarikerne til en uge om måneden for at stemme om lovforslag. Vi bliver klogere på EU-parlamentets rolle i det store EU-system; hvor meget har EU-parlamentet at sige i forhold til EU-kommissionens politiske kurs?

Vi besøger også EU’s ombudsmand, der hører til i byen, og bliver klogere på, hvad de laver.

Derudover ser vi også nærmere på Europarådet og den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som i modsætning til, hvad man skulle tro, faktisk ikke er EU-institutioner

I anledning af EP-valget kaster vi vores blik på EU, dets politik og institutioner. Rejsen til Strasbourg er den tredje ud af i alt fire rejser til EU-byerne, dvs. byer, der huser EU’s institutioner.

Praktiske oplysninger

Se med hjemmefra, når biblioteket hver onsdag fra d. 17. januar til d. 6. marts 2024 rejser til et nyt land i Europa. Rejserne foregår online og er gratis for alle borgere i Lolland Kommune.

Du kan tilmelde dig onlinerejsen til Strasbourg, på tlf. 70 26 36 66 eller ved at sende en mail til info@deo.dk.

Kort efter modtager du en bekræftelse på e-mail med forklaring på det videre forløb, en rejsefolder og program.

Dagen før sender DEO en e-mail med et link til selve rejsen og en simpel, men grundig anvisning til at logge på fra henholdsvis PC, Tablet eller iPad. Rejsen foregår i en lettilgængelig browserversion over Zoom.

DEO’s telefoner er åbne på tlf. 70 26 36 66, hvis teknikken driller eller hvis du har problemer med at logge på.

Hvis du vil med på flere online-rejser, kan du skrive det i kommentarfeltet ved tilmelding, så du ikke behøver lave en tilmelding for hver rejse.

Om onlinerejserne

Rejserne er arrangeret og gennemføres af DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet).

Projektet er støttet af Velux Fonden og en række kommuner har indgået partnerskab, herunder Lolland Kommune. Det betyder, at det er gratis for borgere i Lolland Kommune at deltage i DEO’s onlinerejser.