Matilde Kimer
Matilde Kimer

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
100 kr.
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
Foredrag & debat

Ukraine – fem års kamp for en bedre fremtid - AFLYST!

16.04.20
Foredrag ved ruslandskorrespondent Matilde Kimer

2019 blev en politisk milepæl i Ukraine. Landet har valgt en komiker som ny præsident, og snart skal et nyt parlament på valg.

Ukraine har gennemlevet mere end fem år med krig, korruptionskamp og smertefulde reformer efter revolutionen i Kiev i vinteren 2014, og alligevel synes mange, at fremskridtene er alt for få. Tag med DR’s Ukrainekorrespondent Matilde Kimer med på en rejse gennem skyttegrave, ad hullede landeveje til storbyer og millionærer – til aktivister med store håb og drømme om Europa, retsstat og rettigheder for alle. Foredraget vil give en forståelse af, hvad der egentlig skete, da der igen udbrød krig i Europa – og skitsere, hvilke scenarier der venter forude i en tid, hvor Ukraine er blevet en geopolitisk slagmark.

Som DR’s ansigt i Ukraine og Rusland har Matilde Kimer en enorm indsigt og viden om de to konfliktramte lande. I sine foredrag inviterer hun publikum helt ind i sit univers, når hun stiller skarpt på ukrainske og russiske forhold, alt sammen i en kombination af historiske fakta og personlige oplevelser.

Matilde Kimer er DR’s udenrigskorrespondent i Rusland og Ukraine, som hun siden 2009 har dækket intenst, og hvor hun gennem de seneste år har fået rosende omtale for sine prisbelønnede autentiske reportager fra konflikten i den krigshærgede region mellem Kiev, Krim og Moskva. I dag giver Matilde som foredragsholder sit publikum et unikt indblik i den ukrainske revolution – et foredrag der efterlader salene med eftertænksomhed.

Derudover er Matilde Kimer forfatter til den meget omtalte bog ”Krigen Indeni”, som beretter om den ukrainske revolution (udgivet august 2016). Det var langt fra planlagt, at Matilde Kimer skulle være udenrigskorrespondent lige i Rusland. Men i 2002 besøgte hun landet som resultat af en hjertesorg, og så tog tingene pludselig fart. Matilde begyndte at studere sproget og kulturen og blev fuldstændig forelsket i det gale land, folket og omvæltningerne, som var alt andet end Korsør, hvor hun selv er født. I januar 2017 modtog Matilde Den Berlingske Fonds Journalistpris for sin dækning af krigen i og omkring Ukraine.

Foredraget er det sidste af tre foredrag om VERDENS BRÆNDPUNKTER.
Det er en foredragsserie, som LollandBibliotekerne arrangerer i samarbejde med AOF, Fora Fritid, FOF, LOF samt Aftenskolen Lolland-Falster.

Pris pr. foredrag inkl. kaffe m. sødt er 100 kr. For medlemmer af Biblioteksklubben er det 80,- kr. 

Der er også mulighed for at købe billet til alle tre foredrag for 250,- kr. For medlemmer af Biblioteksklubben er det 200 kr.
Billetterne til Steffen Jensen er nu udsolgt, så ovenstående rabatordning bortfalder.

BEMÆRK: Ifølge kontrakten med Matilde Kimer kan hun med kort varsel aflyse foredraget, hvis en ny situation gør, at Danmarks Radio sender hende afsted. Alle med billet får direkte besked pr. SMS (husk at opgive mobilnummer ved bestilling), og billetprisen refunderes.

1. Jan Grarup: And then there was silence
2. Steffen Jensen: Den aktuelle situation i Mellemøsten
3. Matilde Kimer: Ukraine - fem års kamp for en bedre fremtid

Materialer