Mille Skjold Madsen

Om dette arrangement

Bibliotek
Tid
19:00 - 20:45
Pris
30 Kr
Lokalitet
Danmark
Bestil billet(ter)
Foredrag & debat

Et seriøst sjovt foredrag om privatøkonomi

04.10.18
Er du klar til et seriøst sjovt foredrag om privatøkonomi? Så kom og vær med, når Mille Skjold Madsen fra bloggen Funnyfinans og appen Reshopper på en sjov og lærerig måde fortæller sin egen pengehistorie og giver gode råd til, hvordan man kan få det liv, man ønsker med de penge, man har til rådighed.

Lær, hvordan du spotter fejl på lønsedlen, få gode tips til at pimpe dit budget, så det bliver sjovere at holde styr på, og få indsigt i, hvorfor dine pengevaner har så stor betydning for, at der ikke er penge på kontoen sidst på måneden. Og nej, det bliver ikke endnu et kedeligt foredrag med mange slides og løftede pegefingre, tværtimod – der er både rollespil, plastikbolde og kasser til at illustrere, hvad et lån koster.

Arrangementet er for alle uanset alder og økonomisk situation, men henvender sig særligt til unge, studerende på SU, personer med dårlig/stram økonomi eller dig, som bare gerne vil have en større forståelse for alt lige fra skat, gæld, lønsedler til helt basal hverdagsøkonomi.

Entré 30 kr. og for medlemmer af Biblioteksklubben 20 kr. Gratis at blive medlem af Biblioteksklubben.