Gaminguge på biblioteket

Ungdomsskolen og biblioteket holder gaminguge på Nakskov bibliotek i uge 45

Om ugen 

Biblioteket og Ungdomsskolen er gået sammen om at arrangere en gaminguge på biblioteket. Det betyder maksimum hygge, gaming, snacks - og selvfølgelig en LAN-nat på biblioteket! Gamingugen vil blive holdt i uge 45, og aktiviteterne er gratis at deltage i.

Her kan du læse om programmet for ugen og tilmelde dig aktiviteterne. Du kan også finde info om ugen på lollandungdomsskole.dk.

Vi håber du vil være med til at holde en god gameruge sammen med os! 🕹️

Program for gamingugen

Mandag - Åbent hus med 3D-print, Dungeons & Dragons, sluch ice med mere!

Mandag d. 3. november skydes vores gaminguge i gang med et åbent hus på Nakskov Bibliotek. Her vil du have mulighed for at prøve kræfter med 3D-print, robotteknologi, og den digitale legeplads i Makerspace. 

Du vil også kunne høre mere om Dungeons & Dragons i Oasen.

Tid/Sted: kl. 17-19, Nakskov Bibliotek. Ingen krav om tilmelding, bare duk op!

 

Tirsdag - Myter og facts om børns Gaming – foredrag for forældre og unge

Lige siden gaming blev en del af børn og unges liv, har det været op til den enkelte familie at skabe regler og rammer. Men over de sidste 10 år, er vi blevet meget klogere på gaming - både hvad der er godt, men også hvornår vi bør bekymre os.  

Vi kommer på oplægget til at snakke lidt om de forskellige spil, noget af det som gør gaming så sjovt og lokkende, men også hvornår og hvordan vi bør tage en mere aktiv rolle i vores børns gaming. 
  
Oplægget bliver afholdt af Sofus Bynge, Som har speciale i digital kultur, og udover sit arbejde hos Center for Digital Pædagogik sidder i bestyrelsen af Esport Danmark, og har tidligere arbejdet med gaming & esport hos bl.a. DGI, Tricked & Astralis. 

Tid/Sted: kl. 17-19, Nakskov Bibliotek. Tilmeld dig via linket herunder.

Onsdag - Coding Pirates: Lær at programmere spil

Coding Pirates sætter sejlet mod Nakskov Bibliotek, hvor de onsdag d. 5. november holder programmeringsworkshop. I workshoppen vil du lære at lave dit eget computer-spil i kodeprogrammet “Scratch”. 

Workshoppen er for alle børn og unge med interesse for at lære at programmere og lave spil. Det er ikke nødvendigt at have erfaring med kodning i forvejen. 

OBS. Deltagere skal medbringe egen computer til workshoppen.

Tid/Sted: kl. 17-19, Nakskov Bibliotek. Tilmeld dig via linket herunder.

Torsdag - Byg den hurtigste LEGO-bil + SimRacing på biblioteket 

LEGO-Formula 1

Kan du bygge den hurtigste LEGO-bil? Den 6. november holder vi LEGO-Formula 1 på Nakskov Bibliotek. Vi sørger for LEGO og festlige snacks – så skal du bare dukke op med din fantasi og byggesind!🏎️

Arrangementet er målrettet børn, og det er gratis at deltage. 

SimRacing

Vil du køre ræs på skærmen? Torsdag kan du prøve SimRacing med rat og pedaler på Biblioteket. 

Tid/Sted: kl. 15-17, Nakskov Bibliotek. Ingen krav om tilmelding, bare duk op!

Fredag/Lørdag - LAN-nat: Gaming og hygge på biblioteket

Den 7. november inviterer vi på gaming, snacks og hygge! Der holder Ungdomsskolen og LollandBibliotekerne nemlig LAN-nat på Nakskov Bibliotek. 

Medbring egen computer – vi sørger for plads og hurtigt netværk. 

Det er gratis at deltage, og der vil være aftensmad, snacks og morgenmad inkluderet. 

LAN-natten er for unge i alderen 12 og opefter. 

Program:

16:00 - 18:00, ankomst og opsætning af udstyr.

18:00 - 10:00, Fuld gamermode.

10:00 lørdag - Tak for denne gang.

Vi glæder os til en god gamernat.!

 

Tid/Sted: fredag kl. 16-lørdag kl. 10, Nakskov Bibliotek. Tilmeld dig via linket herunder.

Billede af en controller og teksten "gaming uge"

Tags

Unge