Bliv oprettet som bruger

- ved personlig henvendelse eller digitalt.

Du skal være oprettet som bruger for at kunne reservere, låne og anvende alle vores digitale tilbud. Vælg hvilken type biblioteksbruger du vil oprette. Du skal have dit MitID klar for at kunne gennemføre oprettelsen.

Lav en profil for:

Voksen Barn Institutioner

Voksne

Opret dig som bruger ved personligt fremmøde

Du er altid velkommen til at møde personligt op på et af bibliotekerne. Her kan personalet hjælpe dig med at blive oprettet. Husk gyldigt sundhedskort eller anden gyldig officiel legitimation.

Opret dig som bruger med MitID

Hvis du er fyldt 18 år, kan du oprette dig som bruger af biblioteket ved hjælp af MitID ved at klikke på knappen herunder.  

Log ind med MitID, når du allerede er låner

Hvis du allerede er låner, kan du ikke oprette dig igen. Log ind med dit cpr-nummer eller lånernummer og din bibliotekskode. Du kan også gå ind under "Log ind" og logge ind med MitID.

Hvis du har glemt din kode, kan du logge ind med MitID og skrive en ny kode. 

 

Opret dig som voksenbruger

Oprettelse af børn og unge under 18 år

Børn og unge under 18 år skal have tilknyttet en økonomisk ansvarlig forældre eller værge for at kunne blive registreret som låner på biblioteket. Børn kan få et særligt lånerkort.

Som forældre eller værge kan du give dit samtykke ved personlig henvendelse på biblioteket, hvor du skal udfylde en blanket. Blanketten kan også printes og udfyldes hjemmefra, men husk at medbringe dit og dit barns gule sundhedskort. Du kan hente blanketten som pdf-fil via linket nederst på denne side.

Du kan også oprette et barn eller ung under 18 år med dit MitID. Opretter du et barn med dit MitID, står du som økonomisk ansvarlig for barnet.

Klik på knappen herunder, brug dit MitID, indtast din mail og barnets oplysninger. Dit barn vil derefter kunne logge på biblioteket med CPR-nummer og pinkode. Ønsker du, at barnet har et almindeligt lånerkort, kan du henvende dig personligt på biblioteket i den betjente åbningstid.

Opret barn/ung

Institutioner

For børneinstitutioner gælder særlige regler som oplyses på biblioteket. Hvis en medarbejder ønsker at få oprettet et lånerkort til institutionen, kræver det en fuldmagt fra lederen (Du finder fuldmagten nederst på siden med vores reglement)