Identitet og like-kultur

Kom til foredrag med Camilla Mehlsen
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standard: 100 DKK
Biblioteksklub: 80 DKK
Ung u. 25 eller studerende: 25 DKK
Sted
Nakskov Bibliotek
Bibliotek
Nakskov Bibliotek
Adresse

Søvej 8
4900 Nakskov
Danmark

Foredrag v. Camilla Mehlsen 

Et ”like” på sociale medier som Facebook eller Instagram er i dag den mest udbredte 
gestus mellem mennesker. Men hvad betyder like-kulturen for os som mennesker? Hvilken effekt har det på identitetsdannelse, kropsidealer, spejling, normer og meningsdannelse?
Hvordan påvirker likes, sammenligning og selvfremstilling trivsel og selvværd? Hvilken betydning har det for relationer, at en stadig større del af vores kommunikation er ansigtsløs og erstattet med skærme og tastatur? Med udgangspunkt i tankevækkende eksempler og samfundstendenser giver Camilla Mehlsen sit publikum en indsigt i, hvordan like-kulturen og den redigerede virkeligheds mekanismer påvirker såvel det enkelte individ som fællesskabets og samfundets normer.

Om Camilla Mehlsen
Camilla Mehlsen er medieekspert med speciale i digital adfærd og digitale kompetencer. Hun har i flere år beskæftiget sig med digitale vaner og medietendenser, især med fokus på børn og unge. Hun er forfatter til flere bøger om digitalisering, herunder ”Opmærksomhedstyveriet” (2024), ”Hvordan bliver vi digitalt dannede?” (2018) og ”Teknologiens testpiloter” (2016).

En del af en foredragsrække om digital sundhed

Foredraget er det andet i en foredragsrække om digital sundhed, der er blevet til i et samarbejde mellem LollandBibliotekerne, AOF, FOF, Fora Fritid og Teologihøjskolen Lolland. Læs mere om foredragsrækken her. 

Om Biblioteksklubben

Vil du have rabat på billetten til et eller flere af foredragene, kan du melde dig ind i bibliotekets medlemsklub. Det er gratis at blive medlem af Biblioteksklubben, og alle kan være med. Er du ikke allerede medlem, så kan du blive det ved at skrive dig op til vores nyhedsmail på Modtag vores nyhedsmail | LollandBibliotekerne eller ved personlig henvendelse til biblioteket. For at opnå rabatten skal du ved billetkøb indtaste den billetkode, du får tilsendt i nyhedsmailen.

Som medlem af Biblioteksklubben får du rabat på en række af vores arrangementer for voksne, tilbud om at deltage i arrangementer kun for medlemmer samt rabat på månedens bog i Bog&Idé i Nakskov.