Romanprisen 2025

Tilmeld dig til DR romanlæseklubben

Af Alfred Christensen

Hvert år kårer DR sammen med alle Danmarks læsere årets mest interessante danske roman. Du har nu mulighed for at deltage i en læsekreds og være med til at finde vinderen blandt 6 udvalgte romaner. Det er gratis at deltage.

LolllandBibliotekerne inviterer læseglade mennesker til at deltage i læsekredsen, der løber fra december til maj. Vi mødes på Nakskov Bibliotek kl. 16.30 – 18.00 den anden torsdag i måneden. Første gang er den 12. december 2024. Biblioteket stiller naturligvis bøgerne til rådighed og deltager i læsekredsen.

Deltagelsen i DR Romanpris læsekredsen er meget populær. Du behøver ikke at være litteraturanmelder, men vi forventer at du kommer, bogen er læst og at du har lyst til at dele din læseoplevelse.

Den første bog vi læser, er ”Øvelser i mørke” af Naja Marie Aidt. Tilmelding senest den 28. oktober til Rikke på rikr@lolland.dk eller Rikke på ritr@lolland.dk.

Du er velkommen til at skrive til os, hvis du vil vide mere.

stak af bøger på bibliotek
DR Romanprisen 2025