Bibliotek
Nakskov BibliotekKunstig intelligens er på rekordtid flyttet ind i vores liv, og vi skal pludselig forholde os til en teknologi, der kan ændre vores hverdag. En teknologi, der kan ændre måden, vi er sammen på, hvordan vores demokrati fungerer og som blander sig i, hvordan vi lærer og tager beslutninger. Den er både imponerende og kan hjælpe os med alt muligt. Men hvor skal vi mennesker sætte grænserne for teknologien? Hvad skal den ikke hjælpe os med?
Det er ENIGMA - museet for post, tele og kommunikation, der står bag denne udstilling AI & DIG. Du har mulighed for at se den på Nakskov Bibliotek i perioden 2. - 15. november.
Udstillingen udfolder fordele og ulemper ved kunstig intelligens ud fra fem forskellige roller og funktioner, AI kan have: rollen som ekspert, bedrager, beskytter, hjælper og ven. I hvert tematiserede udstillingsmodul inviteres publikum til at gå på opdagelse i kunstig intelligens’ muligheder og faldgruber. Her får du mange spørgsmål. Svarene skal du selv finde.
Udstillingen er for både børn og voksne og gratis at se. Den kan både opleves i den betjente og selvbetjente åbningstid – mød blot op og gå på opdagelse.
Mød en af eksperterne fra ENIGMA
Torsdag d. 5. november kl. 16.00 - 17.00 kan du komme på en omvisning rundt på udstillingen med Rasmus Juliussen, der er AI læringsformidler hos ENIGMA.
Læs mere om omvisningen og bestil gratis billetter