Hanne Lund (foto: Lars Havn Eriksen)

Der er en vej igennem mørket!

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standard: Gratis
Sted
Nakskov Bibliotek
Søvej 8,
4900 Nakskov
Hanne Lund tager i foredraget udgangspunkt i sin bog ”Lille Hanne”, som hun udgav i december.

Hvordan var det ikke at få lov til at være den, hun var: 

  • Far syntes, Hanne skulle være en dreng, derfor kaldte han hende Hansemand
  • Mor syntes, Hanne var for meget, hun skulle være mindre
  • Husvennen mente, at Hanne skulle være hans seksuelle partner og ikke blot et barn

Lille Hanne udviklede evnen til at engagere sig i det, hun var i: gymnastik, svømning, dans, husarbejde, skolen. Her opdagede hun, at hun kunne skubbe de andre ubehagelige ting væk og være den, hun nu engang var.

Midt i det smertelige længtes Hanne efter sin syge søsters død, husvennens død, mors omfavnelse samt fars accept af hende, som den pige, hun var født som.

Hannes hund Vippe og en grundlæggende følelse af, at der var noget større, der passede på hende, var medvirkende til, at hun overlevede og fandt en vej igennem mørket.

Hanne har ry for at kunne fortælle om det tunge på en let og autentisk måde, så glimt af lys og latter kommer ind i mørket. Tilhøreren vil på nogle punkter kunne spejle sig i fortællingen. Mange har oplevet det sorgfulde og smertelige i ikke at blive set, som dem de er.

Efter foredraget er der mulighed for spørgsmål og samtale.

Hanne Lund er pensioneret præst og bruger nu sin tid på at skrive og holde foredrag.

Det er gratis at deltage, men der skal bestilles billetter.

OBS: Der vil være mulighed for at købe bogen efter foredraget (200 kr.).