Anden krop

Al Masson, Androgyne and Pearl (udsnit), 2024. Pastel. Foto: Ole Akhøj
Foredrag v. museumsinspektør Liza Kaaring
Date
Tid
16:30 - 18:00
Bibliotek
Nakskov Bibliotek
Adresse

Søvej 8
4900 Nakskov
Danmark

"Anden krop" er en gruppeudstilling på Fuglsang Kunstmuseum (23. marts - 17. august) med ni etablerede danske og internationale samtidskunstnere. 

Udstillingen beskæftiger sig med det at have en krop, der gør livet svært og om de følelser, der knytter sig til at have sådan en krop. Det er en udstilling om at være menneske og føle sorg, smerte, traumer, selvhad, afmagt og vrede pga. sin krop. 

Værkerne handler om kroppe, der befinder sig udenfor ’normen’. Tykke, handikappede, syge, brune eller queer kroppe. De handler om mennesker med kroppe, der fysisk eller mentalt ikke kan det samme som såkaldt normaliserede kroppe. Om hvordan disse kroppe påvirkes af andre menneskers blikke og fordomme og af manglende inklusion fra omgivelserne og samfundet. 

I foredraget vil museumsinspektør Liza Kaaring fortælle om tankerne bag udstillingen og om de udstillede værker.

Foredraget arrangeres af LollandBibliotekerne i samarbejde med Fuglsang Kunstmuseum. 
Det er gratis at deltage, men der skal bestilles billetter.