- Date
- 31 marts 2025
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Standard: 80 DKKBiblioteksklub: 60 DKKUng under 25 år eller studerende: 25 DKK
- Sted
- Maribo Bibliotek
- Bibliotek
- Maribo Bibliotek
- Adresse
-
Østre Landevej 33
4930 Maribo
Danmark
Er nogle sten levende, kan skovens træer iagttage dig, og taler dyr til shamaner? Animisme er grundlaget for shamanisme, og begge dele blev tidligere blev betragtet som ‘primitive’ folks naive ‘besjæling’ af dyr, planter og genstande. Sådan anskues det selvfølgelig ikke af mennesker, der praktiserer det — men det gør det heller ikke længere af antropologer og religionshistorikere.
Animisme og shamanisme
Antikkens grækere og romere var animister, jernalderens vikinger og talrige indfødte folk var animister, og hundreder af millioner i Sydamerika og Asien er i dag animister. Og det tværkulturelle fænomen shamanisme er stadig vidt udbredt. Men hvorfor er animisme igen blevet et centralt forskningsfelt inden for mange fagdiscipliner, der beskæftiger sig med alt fra antropologi og religion til biodiversitet og klimaforandringer? Og hvorfor reaktualiseres shamanisme i det 21. århundrede i Vesten? Foredragsholderen præsenterer et moderne perspektiv på animistiske verdensforståelser og shamanistisk praksis i fortid og nutid, baseret på hans 650 sider store bog 'Animisme - fra klippekunst til klimakrise', der udkommer i januar 2025.
Om foredragsholderen
Rune Engelbreth Larsen er idéhistoriker, forfatter, naturfotograf og digter, og har over 20 bøger bag sig. Han har tidligere været klummeskribent på Politiken (2004-2016) og siddet i Etisk Råd (2017-2022). I dag er han medlem af Naturfagligt Udvalg i Danmarks Naturfredningsforening.
Har du spørgsmål vedrørende foredraget, er du velkommen til at kontakte Nicoline på niren@lolland.dk.