Varme hænder

Er afholdt
Stine Askov Foto: Linda Hansen
Mød forfatter Stine Askov og hør hende fortælle romanen "Varme hænder" (2024)
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Entré: 100 DKK
Biblioteksklub: 80 DKK
Ung u. 25 eller studerende: 25 DKK
Sted
LollandBibliotekerne
Bibliotek
Maribo Bibliotek
Adresse

Østre Landevej 33
4930 Maribo
Danmark

Denne aften fortæller forfatter Stine Askov om sin anmelderroste bog ”Varme hænder” fra 2024, der handler om Camilla, der forlader sit job som børnehavepædagog for at blive handicaphjælper for den kendte forfatter Mathilde, som lever med en fysisk funktionsnedsættelse. Hvad der starter som søgen efter et lettere arbejdsliv, udvikler sig hurtigt til en dybdegående udforskning af omsorgsrollens komplekse dynamikker og de uventede udfordringer, det medfører. I bogen viser Stine Askov på fineste vis, at omsorg ikke kun er en profession, men en menneskelig forbindelse, der berører livets mest grundlæggende spørgsmål om værdighed, selvstændighed og menneskelighed.

Det er en fortælling om at finde styrke og mening i omsorgsarbejdet, og foredraget inviterer til refleksion over de varme hænder, der dagligt gør en forskel.

Om forfatteren

Stine Askov debuterede som forfatter i 2012, og har siden skrevet flere romaner, herunder "Katalog over katastrofer", der var nomineret til DR Romanprisen 2021. I 2022 udkom hendes bog "Nøjsomheden", der blev nomineret til Læsernes Bogpris 2023, og nu er hun igen aktuel med "Varme hænder". Stines Askovs forfatterskab kredser omkring relationen mellem mennesker og sociale strukturer og om, hvordan vi bliver til de mennesker, vi er. Hendes fortællinger balancerer humor og alvor og skildrer nuanceret, hvordan mennesker agerer og interagerer i samfundet.

Billetter

Entré 100 kr. For medlemmer af Biblioteksklubben 80 kr.
Ung under 25 år eller studerende 25 kr.

Kontakt Nicoline på niren@lolland.dk,  hvis du har spørgsmål vedrørende foredraget.

Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond.