Næste: 14. januar - 17:00 - 19:30

Husk & spis

Erik Christiansen - alias 'Kræmmer-Erik'
Erik Christiansen - alias 'Kræmmer-Erik'
Tre aftener med fællesspisning krydret med erindringer fortalt af Erik Christiansen alias 'Kræmmer-Erik'
Date
Næste: 14. januar - 17:00 - 19:30
Pris
Standard: 125 DKK
Sted
Nakskov Bibliotek

Kommende arrangementer

Husk & spis

Husk & spis

Husk & spis

LollandBibliotekerne er netop udgivet bogen Dengang jeg var ung, som indeholder ungdomserindringer fra Lolland og Falster. Erik Christiansen er en af de 49, som har bidraget til bogen. Nu får man lejlighed til at møde ham ved dette arrangement med fællesspisning enten på Nakskov Bibliotek, Maribo Bibliotek eller Rødbyhavn Bibliotek. Han vil tage udgangspunkt i sin historie fra bogen og fortælle om og vise billeder fra et langt liv, fra han var ung, til han blev landskendt som 'Kræmmer-Erik' i programmet Fantastiske Fund på TV2 Fri.

Erik Christiansen blev født i Krungerup på Østlolland i 1949. Som mange andre i 1960’erne tillagde han sig tidligt langt hår. Han begyndte at spille trommer i pigtrådsbandet The Thunderbirds i Nykøbing. Her fik han navnet 'Beatles-Erik' på grund af sit lange hår. Mange af dem, der var unge dengang, vil kunne huske The Thunderbirds. De var rundt og spille mange steder lokalt. De blev også Lolland-Falster mestre i pigtrådsmusik i 1964.

Eriks arbejdsliv blev indenfor detailhandel. Han var varehuschef på Grønland i to år for derefter at etablere et supermarked på Marienlyst, inden han flyttede til københavnsområdet, hvor han gennem årene sad i skiftende chefstillinger.

Sideløbende med sit arbejde dyrkede han sin hobby med at købe og sælge bedre genbrug. I 2014 ville han indlevere nogle ting til auktion hos Lauritz.com. Her blev han mødt af et hold med et stort kamera. De var i gang med at lave et program om salg af genbrug, og det blev han pludselig en del af. TV2 var så begejstret for det store seertal, som de første afsnit af programmet fik, så de bad produktionsselskabet om at lave flere nye afsnit med Erik som den gennemgående figur. Det blev til i alt 92 afsnit.

Arrangementet afvikles tre aftener på tre forskellige adresser, og man køber blot billetter til det bibliotek, hvor man helst vil deltage:
- Nakskov Bibliotek onsdag d. 14. januar
- Maribo Bibliotek onsdag d. 21. januar
- Rødbyhavn Bibliotek onsdag d. 28. januar. 
Tidspunktet er alle steder kl. 17.00 til 19.30. 

Der er begrænsede billetter til hvert arrangement, så vent ikke for længe. 
Prisen inkluderer maden samt en øl eller vand.