Rejsen til Balanka for 3.-5. klasse

Tag med på en fantasifuld og kreativ læserejse til Balanka! 

Med udgangspunkt i billedromanen ”Den fantastiske bus” af Martin Jakob Strid inviteres eleverne ind i et eventyrligt univers fyldt med fællesskab, fantasi og skaberglæde. 

Vi læser højt fra historien, taler om dens temaer og karakterer, hvorefter eleverne deles ud i grupper, der i fællesskab skaber elementer inspireret af bogen. 

Til sidst samles elevernes kreationer til et stort kunstværk, der bliver udstillet på biblioteket.

Forløbet har til formål at styrke læselyst, kreativitet og samarbejde. 

OBS. Vi læser kun uddrag fra historien, og det er kun en fordel, hvis klassen har læst den sammen, men ikke et krav.

Onsdag d. 21. oktober 2026 kl. 9.00-11.00 på Nakskov Bibliotek.

Onsdag d. 25. november 2026 kl. 9.00-11.00 på Maribo Bibliotek.

Onsdag d. 20. januar 2027 kl. kl. 9.00-11.00 på Nakskov Bibliotek.

Der udbydes i alt tre forløb efter først-til-mølle-princippet. Forløbet skal bookes senest 4 uger før. 

Ved tilmelding og spørgsmål kontakt børnekulturformidler Laura Takahashi Christiansen på e-mail: latch@lolland.dk.