Snup og snak

Snup & snak – nemme læsestunder med dit barn

Mangler du inspiration til bøger, der passer til dit barns alder og interesser? Med Snup & snak får du en hel pose fyldt med gode billedbøger, som gør det nemt at komme i gang med hyggelige læsestunder sammen.

Hver pose indeholder en samling af billedbøger om et bestemt emne, fx maskiner, årstider, kroppen eller insekter. Du finder poser til de mindste på 0-3 år (grønne poser) og til børn på 3-6 år (blå poser).

Du låner en Snup & snak-pose på samme måde, som du låner en bog. Tag den med hjem, læs historierne sammen, og brug billederne som udgangspunkt for en snak med dit barn.

Når I taler om det, I ser og læser, styrker du dit barns ordforråd, nysgerrighed og glæde ved sproget samtidig med at I får en hyggelig stund sammen.

Snup en pose på biblioteket, og tag inspirationen med hjem.

Snup og snak poser