Feel good sænker skuldrene hele sommeren
Feel good til alle. Også til dig, der tror, du ikke læser feel good.
Af biblioteket
Nogle bøger er som en ferie i sig selv. De får skuldrene til at sænke sig, får os til at smile og giver os lyst til lige at læse ét kapitel mere.
Feelgood er meget mere end romantik. Genren rummer hjertevarme fortællinger om venskab og familie, små landsbyidyller, skarpe og humoristiske romaner og kærlighedshistorier med både kant og kemi.
Uanset om du er ny i genren eller allerede elsker den - helt offentligt eller som en guilty pleasure - har vi samlet en række anbefalinger til sommerens læsning.