Åbent hus på Digecentret i Rødbyhavn

Digecentret, Rødbyhavn
Digecentret byder velkommen – kom ind og vær en del af det!
Date
Tid
11:00 - 15:00

Kom ind og vær med, når alle interesserede bydes indenfor på Skolegade 1 i Rødbyhavn. Husets beboere vil her bl.a. vise og fortælle om de mange aktiviteter, de har på stedet

Glæd dig til en dag fyldt med god stemning, konkurrencer, foredrag, udstillinger, kortspillere, strikkedamer, radioeksperimenter og kreative workshops. Der serveres kaffe, småkager, alkoholfrie mocktails og popcorn.

Aktivitetscentret Hyggestedet er et af de tilbud, man finder på Digecentret. Det er et sted, hvor pensionister mødes, og de har blandt andet fællesspisninger og busture. Her spilles også kort og strikkes.

Sydlollands Lokalhistoriske Arkiv fylder også meget i Digecentret. Her opbevares og formidles fotos, avisudklip, malerier og andre arkivalier fra lokalområdet fra Skørringe i vest til Skottemarke i øst - Bursø i nord og Errindlev i syd. Arkivet afholder også slægtsforskningskurser

Rødbyhavn Gymnastikforening har et hold, der spiller bowls i Digecentret. De har også nogle motionshold, som foregår i Rødbyhallen i Rødbyhavn

En radioamatør har radioteknik og -elektronik som hobby. Hvis du interesserer dig for det eller måske bare er lidt nysgerrig efter at finde ud af, hvad det vil sige at være radioamatør, så vil Experimenterende Danske Radioamatører stå klar.

Rødbyhavn Bibliotek er den mindste biblioteksfilial i Lolland Kommune, men her finder du ikke desto mindre et pænt udvalg af bøger, børnebøger billedbøger og alt andet, som man kan låne på et bibliotek. Man kan også låne computere, printe og scanne. Der er mulighed for selvbetjening på biblioteket alle ugens dage kl. 07-22 for alle, der er registreret som bruger af biblioteket. Ved åbent hus-arrangementet vil der være personale fra biblioteket til stede. Der vil være og krea-workshop for børn og voksne, hvor vi skal male på muleposer og gamle malerier. Der vil desuden være et minibogsalg af kasserede bøger samt salg af et udvalg af bibliotekets egne bogudgivelser, som i dagens anledning sælges til særlige tilbudspriser - heriblandt de senest udgivne ”Roepolakkerne satte spor” og ”Dengang jeg gik i skole”. 

Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte Maj-Britt på mbrj@lolland.dk.

Alle er velkomne – vi glæder os til at se dig!