Velkommen til vores nye hjemmeside

LollandBibliotekerne har fået ny hjemmeside. Alle landets folkebiblioteker skifter til det nye design. Det er ikke mindst ønsket om bedre webtilgængelighed og øget sikkerhed, der ligger til grund for skiftet. 

Hjemmesiden har et mere simpelt udseende end den tidligere, og den fungerer derfor bedre på mindre skærme som smartphone og tablets. 

En fejl i systemet betyder, at vi indtil videre ikke har nogen kontaktformular, så skriv til os på mail.
 

Log ind 

Du logger ind på din brugerprofil samme sted som på den gamle hjemmeside: I øverste højre hjørne ved at klikke på ikonet, der forestiller en person.

Når du er logget ind, kommer du til ”Dit overblik”. Her ser du en oversigt over det, der er relevant for dig som låner.

Se alle lån

På den nye hjemmeside kan du se alle dine lån, når du klikker på ”Lån”. Her vises ”Overskredne lån”, ”Lån” og som noget nyt også dine ”Digitale lån”, så du har et samlet overblik. Dine digitale lån afleverer stadigvæk sig selv.

Som noget nyt kan du vælge at se dine lån samlet efter, hvornår de skal afleveres. Har du flere lån med samme afleveringsdato, kan du altså vælge at se dem grupperet.

 

Nakskov Bibliotek