Lektørudtalelse

Forfatter: Søren Møller

Kort om bogen

8 personlige beretninger fra Bornholm og Ertholmene, også kaldt Christiansø. Rigt illustreret med farvefotos. For voksne læsere

Beskrivelse

Forfatterne er besøgende og lokale på øen. Hver skriver de om deres egen historie på øen, bl.a. oplevelser med opvækst, naturen, erhvervslivet, eller oplevelser som turist, m.m. Illustreret med mange farvefotos af havet, kysterne, skovene, landbrugsområder, bygninger og mennesker. Ind imellem de selvskrevne fortællinger er der korte interview-baserede afsnit, hvor 20 erhvervsdrivende bornholmere, især med tilknytning til turisterhvervet, fortæller om deres liv og arbejde

Vurdering

Fortællingerne, både de korte og de lange, er interessante og originale med deres oplevelser og personlige vinkler. Billederne formidler godt den smukke og spændende natur og stedernes stemninger

Andre bøger om samme emne

Når det gælder en lignende samling af personlige beretninger om øen som herværende, skal man tilbage til 2013 med Mit Bornholm. Nogle af herværende bogs kapitler handler om af øens råvarer og gastronomi, som findes uddybet i Bornholm - folk, fæ & foodies og Bornholm - folk, fæ & flere foodies. Den generelle litteratur om øen er stor og omfatter bl.a. senest Turen går til Bornholm