Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Veisegaard

Kort om bogen

Vidste du, at alle lugter? At du på en måned fiser så meget, at det er nok til at puste tyve balloner op? At mennesker kan opfatte 10.000 forskellige lugte, og at dine fødder kan producere op til to glas fodsved om dagen? Bog til dig, der vil vide alt om lugte. Illustreret bladre- og oplevelsesbog. Fra 9-12 år

Beskrivelse

Stor kvadratisk bog, fyldt med farverige tegnede illustrationer og bokse. Bogen fortæller om forskellige lugte og lugtesansen. Den er opdelt i fire afsnit, som kommer rundt om både lugtesansen, hvorfor vi lugter, historiske fakta om lugte, og hvordan dyreriget bruger lugte til at markere sig. Undervejs er der små lugte-eksperimenter og aktiviteter, der er angivet i en speciel boks med overskriften "Lugtlaboratorium". Bagerst er en quiz, som kan løses, hvis man har læst bogen samt ordliste med forklaringer. Forfatteren har skrevet flere bøger for børn, fx Robot og 100 opfindelser, der gik over i historien

Vurdering

Sjov bladre-bog til videbegærlige børn. Den er ikke umiddelbart til skolebrug, men primært til underholdning, hvor både børn og forældre vil få et godt grin. Teksten kræver dog en sikker læser

Andre bøger om samme emne

 Hvorfor lugter en prut?,Hvorfor lugter prutter som rådne æg? og Hvorfor lugter mine egne prutter bedst? er andre eksempler på humoristiske bøger om lugte