De unges efterår på biblioteket

Efteråret er fyldt med spændende og hyggelige aktiviteter for dig der er 12-22 år 🤩

Her kan du læse mere om hvad efteråret har at byde på! 🍂

Efterårsferien:

Skrive-workshop med Merlin P. Mann ✍🏻

I efterårsferien får vi besøg af forfatter Merlin P. Mann på Maribo Bibliotek. 
Sammen med ham kan du gøre dine skrivedrømme til virkelighed, når han holder skrive-workshop for 12-18-årige d. 13.-15. oktober.
I løbet af de 3 dage vil du få tips og tricks til at skrive lige netop den historie du gerne vil! 
Du kan læse meget mere om workshoppen og finde en gratis billet her.

Halloween:

Gyseraften 🎃

Vi varmer op til spooky season på Nakskov Bibliotek d. 30. oktober. 
Kom til gys og uhygge, når vi holder gyseraften med pizza, popcorn, sodavand og storskærm. Gyserfilmene er valgt, og der bliver vist en både for de yngste og ældste af jer! 
Vil du med til en gratis og (u)hyggelig filmaften, så se mere her.

Gaminguge:

I uge 45 overtages Nakskov bibliotek af gamere, når vi afholder Gaming-turnering og LAN-nat. 

Gaming-turnering 🎮⚽
Onsdag d. 4. november kan unge 12+ tilmelde sig gratis til at deltage i turnering. 
Der spilles imod hinanden i et brag af en FIFA kamp. Vi skal finde en vinder, og der er selvfølgelig en fed præmie på højkant. Skal du spille med? 
Tilmeld dig her, så vi kan skrive dig på turneringsplanen. 

LAN-Nat 🖥️🕹️
D. 6.-7. november holder Nakskov Bibliotek åbent helt specielt til gamerne på 12-18 år, der bare gerne vil spille natten lang. 
Sammen med Ungdomsskolen står vi klar til at hjælpe med, at du og dine venner får den fedeste aften og nat.
Du kan læse mere om LAN her, og hvis du vil tilmelde dig gratis, så kan du gøre det hos Ungdomsskolen.

Efteråret er også for de unge voksne

Husk, at du som ung sagtens kan deltage i spændende voksen arrangementer! 
LollandBibliotekerne har mange gode tilbud, og som ung er du lige så meget velkommen som voksne deltagere. 
Til efteråret har du mulighed for at deltage i f.eks.:

Litteraturoplevelser i fællesskab:

Kom til guidet fælleslæsning hvor en af bibliotekets læseguider læser en tekst højt, som deltagerne kan snakke sammen om. Der er ingen krav til hvordan man deltager, ingen forberedelse, og ingen lektier. Bare et lille hyggeligt rum hvor vi kan snakke om litteratur i fællesskab. 
Læs mere om konceptet og tag en gratis billet her.

Bogsalg i Maribo:

D. 3. oktober, og i ugen efter, sælges der ud af de bøger og andet materiale som ikke længere skal stå på biblioteket. 
Der kan folk i alle aldre gøre nogle gode køb. Også dig!
Læs mere om det her, og kig forbi!

BogForum:

Er du vild med litteratur og vil du gerne ind til Danmarks største bogevent? Så kan du tage med biblioteket til Bogforum d. 30. oktober!
Du kan læse mere om dagen og købe en billet her.  

Bibliotekets læseguider Sascha, Nicoline og Mathilde
Bogsalg på Maribo Bibliotek