Lån e-bøger og lydbøger via biblioteket

E-bøger og lydbøger for både børn og voksne.

Som låner hos LollandBibliotekerne har du adgang til en stor samling skøn- og faglitterære e-bøger og lydbøger for både børn og voksne. Streaming via internetbrowsere eller download via app'en "eReolen". App'en er lavet til Apple iPad/iPhone og Android smartphone/tablet.

 

Sådan låner du e-bøger og lydbøger.

Via internetbrowser

Du kan låne e-bøger og lydbøger direkte fra bibliotekets hjemmeside. Sådan gør du:

  • Find bibliotekets hjemmeside "lollandbib.dk" på internettet.
  • Login i højre øverste hjørne. (Login er dit CPR-nummer samt din selvvalgte 4-cifrede pinkode.)
  • Brug søgefeltet til at finde den bog, du vil låne.
  • Vælg om du ønsker bogen som e-bog, lydbog eller fysisk bog (fremgår under bogens titel).
  • Tryk på "lån"/"resevér"-knappen.

TIP!: Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en bog er noget for dig, kan du vælge "prøv"-knappen (under lån-knappen). På den måde undgår du eksempelvis at spilde et lån, hvis du opdager, at en oplæser ikke er din kop te. 

Via app'en "eReolen"

Du kan låne e-bøger og lydbøger på din IPad, tablet og smartphone via app'en "eReolen". Her kan du også downloade bøgerne, så du nemt kan læse og lytte til dine bøger offline. App'en kan lige nu hentes til tablets/smartphones med IOS styresystem og kan også hentes i Google Play til android.

Du kan finde vejledninger i, hvordan du bruger "eReolen"-app'en nederst på siden.

 

Låneregler

  • Du skal være registreret som bruger af LollandBibliotekerne samt bo i Lolland Kommune.
  • Du logger ind med dit lånerkortnummer/CPR-nummer og pinkode.
  • lånetiden er 30 dage fra og med den dag, du har downloadet bogen.
  • du kan låne 5 e-bøger indenfor 30 dage*
  • du kan låne 5 lydbøger indenfor 30 dage*

* Tallet angiver, hvor mange lån, du kan have samtidigt. Hvis du f.eks. har lånt max antal lydbøger, så kan du først låne en lydbog igen, når lånetiden for dit første lån er udløbet efter 30 dage fra lånedatoen.

Når du er logget på eReolen, vil du på "MIN SIDE" se en oversigt over hvor meget af din kvote, du har opbrugt. 

Når lånetiden er udløbet, forsvinder e-bogen fra “Mine lån”. Herefter kan du låne e-bogen igen, dette svarer til at foretage et nyt lån.

 

Blå titler

Blå titler er titler, som ikke tæller med i dine normale lån. Du kan dog ikke låne ubegrænset af de blå titler heller. Du må have op til 30 samtidige lån af blå titler. Hvis du overskrider denne grænse, vil du først kunne låne igen, når du kommer under 30 samtidige lån.

I app'en kendetegnes de blå titler ved at have et blåt ikon under bogforsiden (ved normale titler er ikonet sort). Det fremgår også under "prøv"- og "lån"-knappen, at materialet ikke tæller med i din lånerkvote.

Hvis du låner via hjemmesiden, fremgår det med teksten "kan altid lånes" under "prøv"-knappen.


Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg anvender eReolen i udlandet?

Hvis du normalt kan hente titler fra eReolen, kan du også gøre dette, når du er i udlandet. Du skal dog være opmærksom på, at du via dit mobilabonnement betaler en pris pr. MB, som du henter ned. Med app’en har du mulighed for at downloade titlerne og læse/lytte til dem uden brug af internettet. 

Download de ønskede titler hjemmefra, da dette kræver en internetforbindelse og potentielt kan være meget dyrt i udlandet. Når titlerne er downloadet, kan du lytte til dem uden at være på internettet. 

Vær opmærksom på: Når du tager til udlandet med app’en, skal du ikke logge dig ud. Hvis du logger dig af app’en, er det nødvendigt at have en internetforbindelse for at logge på igen. Så hvis I er flere brugere, der benytter den samme enhed til at læse/lytte til titlerne, er det altså nødvendigt med adgang til internet for at logge på med en ny bruger.

Sådan downloader du en titel:

  1. Lån først den ønskede titel (e-bog eller lydbog)
  2. Klik på de tre prikker øverst til højre
  3. Vælg "Gør tilgængelig offline"
Vejledning til eReolen
eReolen - vejledning