Rødby og Rødbyhavn

Forbindes i dag mest med færgehavnen og badelandet Lalandia.

Rødby blev anlagt som en havneby i 1200-tallet, og i de første århundrede var byen en handelsplads og en vigtigt færgested for skandinaviske rejsende, der skulle videre til Tyskland og resten af det centrale Europa. I 1682 blev Rødby officielt købstad.

Stormfloden i 1872 bevirkede, at man indledte byggeriet af diget langs den sydlige del af Lollands kyst. Man påbegyndte ligeledes en afvanding af Rødby Fjord. Tørlægningen blev først endeligt afsluttet i 1966, men allerede fra 1909-1912 blev en ny havn anlagt ved Østersøkysten fem kilometer syd for købstaden. Dette førte en del vækst med sig, og byen Rødbyhavn opstod.

Allerede tidligt under Danmarks Besættelse påbegyndtes Fugleflugtlinjens motorvejsprojekt mellem København og Hamborg. Den skulle gå via Rødbyhavn og Femern Bælt, men med Tysklands nederlag gik projektet midlertidigt i stå og startede først op igen i 1963 med udvidelsen af Rødbyhavn til en egentlig færgehavn.

Feriecenteret Lalandia blev grundlagt i 1988, hvilket har medført en del turisme til området.

Rødbyhavn