Teater

Sikke mange klokken slår

Tid
15:00 - 15:40
Sted
Søllested Bio & Kulturhus
Højrebygade 62,
4920 Søllested
Louise Schouw Teater spiller teater for børn fra 4 år og deres familier

Teater for børn fra 4 år og deres familier

Nissepigen Juliane finder en morgen et brev fra selveste julemanden i sin julestrømpe. Mærkeligt! For børn og nisser plejer at skrive til julemanden – ikke omvendt. Julemanden sender den glade og energiske nissepige ud for at finde hans ur, som er gået helt i stå. I sin søgen kommer hun til urmagernissen Hr. Julimus, som overhovedet ikke har tid til at se på julemandens ur, fordi han har travlt med at nå det hele. 

Kun publikum kan hjælpe nisserne med at komme i den helt rette julestemning – og vigtigst af alt: få nisseuret til at virke igen, så julegaverne kan blive færdige til tiden. 

Varm op til julen for fulde drag med en sjov, traditionel og hyggelig julehistorie om at nyde julen. En musikalsk og stemningsfuld forestilling, hvor publikum deltager aktivt.

Forestilling er støttet af Lolland Kommunes Børnekulturpulje

Forestillingen varer ca. 40 minutter.
Billetter kan bestilles fra fredag d. 6. november kl.12.00.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Anja på anjam@lolland.dk