Sally drømmer om at flyve, svæve rundt og se ned på hele verden. Men når hun tager tilløb og sætter af for at flyve, ender hun alt for hurtigt på jorden med sår og buler.
Sally har bøger fyldt med tegninger og billeder af fugle og flyvemaskiner. I bøgerne finder hun Leonardo da Vincis 500 år gamle flyvefantasier. Endelig er der en, der forstår hende. Leonardo drømte også om at lege skjul i skyerne.
Med et strejf af klovnerier, god poesi og skøre fantasier inddrages publikum i Sallys drøm om at flyve. En forestilling fuld af musik og flyvefantasi for de allermindste.
Forestillingen varer ca. 40 minutter.
Billetter kan bestilles fra mandag d. 2. november kl.12.00.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rea på reka@lolland.dk