VERDEN PÅ SPIL: De endeløse krige i Mellemøsten med Jacob Kaarsbo
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Standard: 100 DKKModtager af bibliotekets nyhedsbrev: 80 DKKUng under 25 år eller studerende: 25 DKK
- Sted
-
Nakskov Bibliotek
Søvej 8,
4900 Nakskov
Bibliotek
Nakskov BibliotekI samarbejde med
AOF Lolland, Fora Fritid og FOF SydøstHvilke konsekvenser får den voksende uro i Mellemøsten for resten af verden?
Igen har der raset krig i Mellemøsten. USA og Israel gik til angreb på Iran, hvilket bl.a. har ført til, at Iran har taget kontrol med det strategisk vigtige Hormuzstræde. Krigen mod Iran lægger sig oven i de vedvarende konflikter i Gaza, Vestbredden, Libanon, Syrien, Irak og Yemen, hvor der er daglige træfninger af større eller mindre omfang. I skrivende stund har også Iran og Pakistan sendt missiler frem og tilbage over deres fælles landegrænse og en mulig fredsplan er under udarbejdelse.
Hvad bliver mon det næste? Eksploderer Mellemøstens krudttønde i endnu større omfang? Og hvilke konsekvenser får udviklingen for resten af verden, Europa og Danmark?
Om Jacob Kaarsbo
Jakob Kaarsbo er uafhængig sikkerhedspolitisk rådgiver, kommentator og tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Som Mellemøstchef i FE har Jacob arbejdet intenst med alle Mellemøstens konflikter siden starten af 2000-tallet, og har intimt kendskab til alle regionens aktører. Gennem nogle af Jacobs oplevelser i regionen gennem mange år, vil han give bud på, hvordan vi fra dansk og europæisk side bør forholde os til de udfordringer, vi står overfor.
Det får du: Et medrivende indblik i den aktuelle situation i Mellemøsten.
En del af foredragsrækken VERDEN PÅ SPIL
Foredraget er en del af arrangementsrækken ’Verden på spil”, hvor vi sammen med tre eksperter stiller skarpt på de globale spændinger, der præger vores tid.
Foredragsrækken består af tre foredrag, der finder sted på Nakskov Bibliotek i efteråret 2026:
- Onsdag d. 9. september kl. 19-21: Europas time med EU-ekspert Lykke Friis
- Torsdag d. 8. oktober kl. 19-21: De endeløse krige i Mellemøsten med sikkerhedspolitisk rådgiver Jacob Kaarsbo
- Torsdag d. 5. november kl. 19-21: USA efter midtvejsvalget med international kommentator Birgitte Borup
Bemærk, at det kun er muligt at købe en samlet billet til alle tre foredrag til og med d. 9. september kl. 19.00.
Foredragsrækken er blevet til i et samarbejde mellem LollandBibliotekerne, AOF Lolland, Fora Fritid og FOF Sydøst.
Billetter
- Entré pr. foredrag: 100 kr. For modtagere af LollandBibliotekernes nyhedsbrev 80 kr.
- Entré pr. foredrag: for studerende og unge under 25 år: 25 kr. (husk gyldig legitimation ved ankomst)
- Entré til alle tre foredrag: 250 kr. For modtagere af LollandBibliotekernes nyhedsbrev 200 kr.
Er du endnu ikke tilmeldt LollandBibliotekernes gratis nyhedsbrev, hvor du får rabat til de fleste af vores arrangementer, så kan du gøre det på Modtag vores nyhedsmail | LollandBibliotekerne.