Vandreture på Lolland

Lolland har en smuk natur, som med fordel kan opleves til fods.

Hvad enten du er til lange vandreture eller korte gåture i naturen, så er der mange valgmuligheder.

Herunder finder du en oversigt over en række af de officielle vandreruter på Lolland.

Nederst finder du links til turfoldere, hvor du kan læse mere om de enkelte områder og turene.

1. Vindeholme Skov - natursti på dige og gennem skov på Sydvestlolland
En tur ad diget med udsigt til Østersøen og tilbage gennem skovens læ og stilhed tiltaler de fleste. 

2. Roesporet ved Lungholm Gods - naturstier ved Holeby, 10 km syd for Maribo.
Få indblik i nogle af de forhold, der karakteriserede roedyrkningen på Lolland. 

3. Frederiksdal Gods - naturstier gennem park, skov og landskab på Nordvestlolland.
En tur gennem herregårdslandskab.

4. Huns Å - natursti ved Maglemer, 3 km nord for Maribo.
Oplev det smukke herregårdslandskab omkring Knuthenborg Gods, mens du vandrer på de brede dyrkningsfrie bræmmer langs åen. 

5. Saksfjed - natursti på Lollands sydspids, 15 km sydøst for Rødby.
Saksfjed Inddæmning i det sydøstlige hjørne af Lolland er inddæmmet havbund. 

6. Stokkemarke-Hestehave - natursti ved Stokkemarke, 12 km nordvest for Maribo.
Stokkemarke Hestehaveskov er en lille privatejet skov sydøst for Stokkemarke.

7. Svanevig og Merret Skov - natursti ved Bandholm, 9 km nord for Maribo.
En tur med afvekslende natur og en spændende kulturhistorie. 

8. Økosporet - natursti ved Knuthenlund Gods, 15 km nordvest Maribo. 
Oplev den flotte tur langs Ørby Å.

Vindeholme Skov

Materialer