Under læsningen af denne nyeste underholdningsroman - originaludgave fra 2001 - tænkte jeg, at Danielle Steel ikke må tænke særligt godt om sine læsere. Denne roman er fyldt med så mange gentagelser og klicheer, at jeg blev irriteret, og den spinkle handling er uendelig længe om at komme i gang. Men uanset sure opstød fra lektøren er hendes bøger jo stort set altid lånt ud. Isabelle Forrester er smuk, intelligent, følsom m.m. Hun bor sammen med sin mand og 2 børn i Paris. Penge er der nok af, men efter den yngste søns for tidlige fødsel og deraf følgende sygdom, er der ingen kærlighed mellem ægtefællerne. Selv om manden er beskrevet som et ualmindeligt dumt svin, bliver hun af hensyn til sønnen. Bill Robinson er intelligent, smuk og følsom. Han er amerikaner og bor sammen med sin kone og 2 børn i USA, men heller ikke der er der tale om kærlighed. De bliver sammen for at undgå den store skandale. Isabelle og Bill mødes tilfældigt, og de forstår straks hinanden. De holder kontakten, mødes af og til i al ærbarhed, og fører ellers mange og alenlange telefonsamtaler. Et par dage sammen i London ændrer alt, men desværre kommer de ud for en ulykke. Han ender i rullestol, mens hun kommer over ulykken uden men Spørgsmålet er nu, om de tør leve deres kærlighed ud, eller vælger Bill at leve alene, for at Isabelle ikke skal føle sig bundet af en handicappet mand?