Gipsbuster fra Nakskov Rådhus

Udstilling af buster fra Nakskov Rådhus

07.02.18
Udstilling af de kongelige gipsbuster kan ses på Nakskov Bibliotek frem til d. 2. april.

Interessen for fundet af de kongelige gipsbuster på loftet af Nakskov Rådhus har været overvældende. Derfor udstilles busterne sammen med en række andre spændende genstande på Nakskov Bibliotek.

Der vises bl.a. også en flot træmodel af Skt. Nikolai kirke, mur-dekorationer, rustne skruer og skilte. Der er også blevet plads til at vise skeletterne af en allike og en due, som endte deres dage på loftet.  De mange forskellige ting giver tilsammen et interessant tilbageblik på Nakskovs historie.

Udstillingen er lavet af Lolland Stadsarkiv og den vises på Nakskov Bibliotek til og med d. 2. april 2018.

Gipsbuster fra Nakskov Rådhus