Tine Vinther Clausen
Tine Vinther Clausen

Næsten ingen begrænsning på lån af e-bøger og e-lydbøger

14.04.20
Gælder foreløbig frem til 8. juni.

Begrænsningen på lån af e-lydbøger og e-bøger via eReolen er hævet betydelig. 

På baggrund af, at den fysiske lukning af bibliotekerne netop er blevet forlænget i yderligere fire uger, har LollandBibliotekerne valgt helt at ophæve den begrænsning, der normalt er lagt på udlån af digitale bøger både til børn og voksne. Det drejer sig om både e-bøger og net-lydbøger på eReolen.dk.
Formand for Fritids- og Kulturudvalget Tine Vinther Clausen (V) udtaler:

”Det er vigtigt, at vi kan søge viden og underholdning i bøgerne, og nu hvor vi ikke kan benytte det fysiske bibliotek, vil vi i Lolland Kommune gerne skrue op for det digitale bibliotek, og sikre at borgerne har fuld adgang til de elektroniske titler biblioteket stiller til rådighed”.

OBS: I praksis er det ikke muligt at give ubegrænset adgang til lån på eReolen. Der skal sættes et tal. Vi har sat begrænsningen til 100 lån pr. måned, hvilket nok dækker alles behov.

Emneord
for at skrive en kommentar.