Cirkus

Cirkus i 250 år

07.09.18
Udstilling fra Cirkusmuseet vises i Glassalen på Nakskov Bibliotek i perioden 7. - 28. september..

Cirkus blev opfundet for 250 år siden i London af englænderen Philip Astley, der fandt på at byde på et underholdningsprogram, hvor numre på hesteryg blev krydret med linedans, pantomimer, jonglering og meget mere.
Danmark har stadig 6 traditionelle cirkusser, der læner sig op af traditionen fra Astley, selvom hesten ikke nødvendigvis er en fast ingrediens længere. Derudover kan man finde en lang række nycirkuskompagnier, Cirkus Nemo og en række børne- og ungecirkus, der viser, at på græsrodsniveau er cirkus mere populært end nogensinde.

Cirkusmuseet har udviklet udstillingen med støtte fra Dansk Artist Forbund.

Cirkusmuseet er i øvrigt funderet i Ølund Barlys samling. Ølund Barly (1917-1999) blev født og voksende op i Nakskov, og han samlede igennem et helt liv på rekvisitter, billeder, kostumer m.m. fra cirkusverdenen og dens historie.