alt=""

Bogsalg på Nakskov Bibliotek

16.01.23
Der afholdes et traditionelt bogsalg lørdag d. 4. februar kl. 10.00 – 14.00 efterfulgt af selvbetjent bogsalg.

De kasserede bøger hober sig op på Nakskov Bibliotek, så nu afvikles der igen et bogsalg. Der er som sædvanlig blevet kasseret stakkevis af bøger både skønlitteratur og faglitteratur til både børn og voksne, og de sælges til favorable priser.

Bogsalget afvikles i bibliotekets mødesal. Dørene åbnes lørdag d. 4. februar kl. 10.00. De følgende fire timer vil der være personale tilstede i salen, som tager imod betalingen enten kontant, på kort eller via MobilePay. Bogsalget fortsætter til og med onsdag kl. 17.00, hvor man i den betjente åbningstid kan betale ved bibliotekets skranke. Der vil med al sandsynlighed være rigeligt med bøger at vælge imellem til det sidste.

Som noget nyt vil registrerede brugere af biblioteket denne gang også have adgang til bogsalget i den selvbetjente åbningstid, det vil bl.a. også sige om aftenen indtil kl. 22.00. Men hvis du vil købe noget, kræver det dog, at du har mulighed for at betale med MobilePay.