alt=""

Frode & Frida-serien: Hverdagsdrama for de mindste

16.08.22
Er du på udkig efter en god bogserie om hverdagslivet til din 2-3-årige, så kan serien om Frode & Frida varmt anbefales.

I seks historier følger vi Frode og Fridas hverdag. Nu gik det lige så godt, men så sker der noget, man ikke forventede. Man er i gang med en god leg men falder og slår sig eller en kat ødelægger det flotte fødselsdagsbord, man har gjort sig umage med at stille an. Det kan være spændende at stikke af hjemmefra og tage på eventyr, men pludselig er det skræmmende med den fremmed mand og det føles godt at kunne finde hjem igen. 

Historierne tager udgangspunkt i genkendelige og hyggelige hverdagsaktiviteter, hvor en lille dramatisk hændelse ændrer situationen. Der er noget på spil og her er historierne om Frode og Frida rigtig gode til at fange forskellige følelser og hvordan børn kan reagere forskelligt i en situation. Historierne er korte og enkle i sproget, så selv de mindste læsere kan hænge i til sidste side. De skønne billeder indfanger på bedste vis små børns spontanitet, kreativitet og følelser - lette at aflæse og gode at snakke videre ud fra.

Rigtig god læselyst i selskab med Frode & Frida.

Materialer