Lydavis i Lolland Kommune

LollandBibliotekerne udgiver en lydavis for blinde, svagtseende og læsehandicappede borgere.

LollandBibliotekerne udgiver i samarbejde med Nota.nu (tidlige Danmarks Blindebibliotek) en lydavis for borgere i Lolland Kommune.

Lydavisen udkommer ugentlig og indeholder indlæst stof fra Lolland-siderne i Lolland-Falsters Folketidende samt områdets distriktsblade. Derudover rummer avisen meddelelser fra kommunen og andre offentlige instanser.
 

Hvis du er interesseret i at modtage lydavisen, så henvend dig til:

Axel Lund Larsen, LollandBibliotekerne, tlf.: 54 67 75 00
 

Det er medarbejdere hos Nota.nu, der både udvælger og indlæser stoffet til lydavisen. Det er også dem, der står for forsendelsen til abonnenterne.

Lydavisen er gratis og udsendes pr. post. Lydavisen udgives digitalt på en CD-ROM. Den kan sagtens afspilles på en almindelig pc, hvis man har installeret et særligt software program. Det vil ordblinde kunne gøre. For blinde og svagtseende vil det være mest hensigtsmæssigt at få et særligt afspilningsudstyr - en såkaldt DAISY-afspiller, som gør det nemt at navigere i avisen.

En DAISY-afspiller er udviklet for at tilgodese den handicappede læsers særlige krav. Afspilleren har f. eks. indbygget tale, så den fortæller brugeren hvilke funktioner den har. Der kan også "bladres" i lydoptagelsen og hastigheden på lyden kan indstilles. Blinde og svagtseende, som ikke på anden måde kan læse trykt tekst, har mulighed for at ansøge om DAISY afspilningsudstyr. Ansøgning skal rettes til Synscentralen, tlf. 55 36 33 33.

Læs mere om DAISY

 

Se også:
Nota.dk - biblioteket for børn og voksne med læsevanskeligheder
LetBib.dk - bibliotekets hjælp til dig, der har svært ved at læse
Biblioteket Kommer - LollandBibliotekernes tlbud til de borgere, der ikke selv kan komme på biblioteket på grund af sygdom eller handicap.