Bogposer fra LollandBibliotekerne

Bestil en bogpose med titler efter eget ønske eller håndplukkede af personalet.

Bogposer

Savner du noget at læse i? Få personalet til at finde nogle bøger til dig, og så får du besked, når de er klar til afhentning.  

  • Du skal være borger i Lolland Kommune og oprettet som låner på LollandBibliotekerne. Hvis du ikke er låner i forvejen, kan du oprette dig med Nem-ID her.

  • Du kan bestille op til 5 titler.

  • Du kan kun bestille bøger, lydbøger, film m.v., som står hjemme på dit bibliotek. 

  • Du kan bestille bøger m.v. håndplukket af personalet ud fra dine ønsker om genre eller emne. 

Bøgerne m.v. pakkes i bibliotekets bæreposer. Vi har både vasket og sprittet hænderne grundigt, og vi overholder naturligvis alle sundhedsmyndighedernes anvisninger, når vi pakker læseposerne. 

Sådan bestiller du

Du bestiller en pose via formularen nedenfor. Når vi har modtaget din bestilling, sender vi dig en kvittering. Herefter pakker vi din pose, og når den er klar, modtager du en mail fra os om afhentning. Afhængigt af efterspørgslen kan der forekomme ventetid 

Hvis du har reservationer stående og gerne vil have dem med i posen, kan du nu markere i rubrikken "Reservernger". Så tager vi de materialer med i posen, som du allerede har stående på afhentningshylden på biblioteket. 

Bøgerne bliver udlånt til dig med normal låneperiode. 

OBS:

Bogposerne er et tilbud, som vi kun tilbyder, indtil vi får mere normale åbningstider.

Vi har brug for dit samtykke for at håndtere din bestilling. Når du afgiver din bestilling, giver du samtidig LollandBibliotekerne samtykke til at håndtere dine personoplysninger, for at vi kan låne bøgerne på dine vegne. Vi bruger naturligvis ikke dine oplysninger til andet og henviser desuden til vores persondatapolitik.

Skriv dit fulde navn
Beskriv dine ønsker - (f.eks. noget der minder om Lucinda Riley), genrer (f.eks. krimi) eller emne (f.eks. havebøger)
Jeg har reserverede materialer stående på biblioteket og vil gerne have dem med i posen.