Lesley Mackenzie
Lesley Mackenzie

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 17:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Place / Room
Mødesalen + Glassalen
Target
For alle
Udstilling

Med andre øjne

02.05.19 - 30.05.19
Engelsk kunstner udstiller sine danske malerier på Nakskov Bibliotek.

Selv om Lesley Mackenzie er englænder og bor i Brighton ved Den Engelske Kanal, har hun igennem mange år haft nær tilknytning til Danmark – både personligt og arbejdsmæssigt. Under sine hyppige ophold her i landet, som hun betragter som sit andet fædreland, er hun ofte blevet inspireret til sine billeder. De synsindtryk, der har afsat sig på nethinden under ture i Vestskoven uden for København, er der kommet en hel serie af originale træ-studier ud af. Men inden for det sidste år er det Nysted og det omkringliggende landskab med havet, skibene og de åbne vidder, der har været hendes primære inspirationskilde.

Sideløbende med sine malerier har Lesley Mackenzie igennem de sidste 20 år arbejdet for Ugebladet Hjemmet, hvor hun har illustreret alt fra historiske romaner og kriminoveller til den ugentlige side om ”De kære dyr”. Hendes fortrolighed med et figurative stof afspejler sig også i en lang række nøgen-studier tilført et nutidigt twist.

Lesley blev fra 1975 til 1980 uddannet på Epson Art School syd for London hos den legendariske tegner Frank Hampson og har siden arbejdet for bogforlag, ugeblade og magasiner i Storbritannien og Skandinavien. Og så har hun den sjældne ære, at et af hendes malerier er blevet solgt til et medlem af den kongelige familie på Buckingham Palace.