alt=”
Udsigt over middelalderbyen Český Krumlov i det sydlige Tjekkiet.

Om dette arrangement

Tid
14:00 - 17:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokalitet
Online
Målgruppe
For voksne
Køb billet(ter)
Rundvisning

Onlinerejse til Tjekkiet og Slovakiet

07.12.22
Se med hjemmefra, når biblioteket hver onsdag fra d. 21. september til d. 14. december rejser til et nyt land i Europa.

Rejserne foregår online og er gratis for alle borgere i Lolland Kommune.

Tjekkiet og Slovakiet

En rejse til to lande i Centraleuropa som indtil for 30 år siden var med i en statsunion. Vi ser på, hvor landene hvert især befinder sig i dag, og vi møder eksperter og lokale ildsjæle og i samtale med dem lærer om landenes historie og samfund.

Næste år er det 30 år siden Tjekkoslovakiet blev delt i Tjekkiet og Slovakiet. Hvordan er det gået siden og hvordan er deres forhold til hinanden i dag? Og hvorfor blev de to lande overhoved forenet i en stat tilbage i 1918?

Alt dette undersøger vi på denne rejse sammen med vores rejseleder Zlatko Jovanovic og en række gæster, Zlatko inviterer med på rejsen. Zlatko er ph.d. i historie og har undervist og skrevet om Central- og Østeuropa. På denne rejse sætter han skarp på ligheder og forskelle mellem de to lande og sammen med eksperterne og lokale ildsjæle diskuterer om, hvor landene hvert især stå i dag.

Praktiske oplysninger

Du kan tilmelde dig onlinerejsen til Tjekkiet og Slovakiet her, på tlf. 70 26 36 66 eller ved at sende en mail til info@deo.dk.

Kort efter modtager du en bekræftelse på e-mail med forklaring på det videre forløb, en rejsefolder og program.

Dagen før sender DEO en e-mail med et link til selve rejsen og en simpel, men grundig anvisning til at logge på fra henholdsvis PC, Tablet eller iPad. Rejsen foregår i en lettilgængelig browserversion over Zoom.

DEO’s telefoner er åbne på tlf. 70 26 36 66, hvis teknikken driller eller hvis du har problemer med at logge på.

Hvis du vil med på flere online-rejser, kan du skrive det i kommentarfeltet ved tilmelding, så du ikke behøver lave en tilmelding for hver rejse.

Om onlinerejserne

Rejserne er arrangeret og gennemføres af DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet).

Projektet er støttet af Velux Fonden og en række kommuner har indgået partnerskab, herunder Lolland Kommune. Det betyder, at det er gratis for borgere i Lolland Kommune at deltage i DEO’s onlinerejser.