alt=""
Den finske hovedstad Helsinki med promenaden langs den Finske Bugt i forgrunden og "Storkirken" i baggrunden.

Om dette arrangement

Tid
14:00 - 17:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokalitet
Online
Målgruppe
For voksne
Køb billet(ter)
Rundvisning

Onlinerejse til Finland

28.09.22
Se med hjemmefra, når biblioteket hver onsdag fra d. 21. september til d. 14. december rejser til et nyt land i Europa. Rejserne foregår online og er gratis for alle borgere i Lolland Kommune.

Finland

Kom med på denne rejse, hvor vi undersøger, hvor meget Finland ligner Danmark og hvor det især adskiller sig fra Danmark. Vi møder eksperter og lokale, der bl.a. vil hjælpe os med at forstå, hvor finnerne står på forsvarsområdet.

På denne rejse i det nordlige Europa besøger vi Finland og sætter bl.a. fokus på landets neutralitet og forholdet til NATO. Dertil stiller vi spørgsmålet: Er finnerne stadig neutrale mellem Rusland og NATO? Derudover vil vi også undersøge, hvor meget Finland ligner Danmark og hvori de største forskelle ligger. Vi vil også høre om landets historie og samfund samt møde forskellige eksperter og lokale ildsjæle.

Rejsen ledes af Michael Birkkjær Lauritsen, der er Cand.mag. i historie og Europastudier og har stor viden om lande omkring Østersøen.

Praktiske oplysninger

Du kan tilmelde dig onlinerejsen til Finland her, på tlf. 70 26 36 66 eller ved at sende en mail til info@deo.dk.

Kort efter modtager du en bekræftelse på e-mail med forklaring på det videre forløb, en rejsefolder og program.

Dagen før sender DEO en e-mail med et link til selve rejsen og en simpel, men grundig anvisning til at logge på fra henholdsvis PC, Tablet eller iPad. Rejsen foregår i en lettilgængelig browserversion over Zoom.

DEO’s telefoner er åbne på tlf. 70 26 36 66, hvis teknikken driller eller hvis du har problemer med at logge på.

Hvis du vil med på flere online-rejser, kan du skrive det i kommentarfeltet ved tilmelding, så du ikke behøver lave en tilmelding for hver rejse.

Om onlinerejserne

Rejserne er arrangeret og gennemføres af DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet).

Projektet er støttet af Velux Fonden og en række kommuner har indgået partnerskab, herunder Lolland Kommune. Det betyder, at det er gratis for borgere i Lolland Kommune at deltage i DEO’s onlinerejser.