alt=""
Vrelo Bosne, kilden til floden Bosna i udkanten af den bosniske hovedstad Sarajevo.

Om dette arrangement

Tid
14:00 - 17:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokalitet
Online
Målgruppe
For voksne
Køb billet(ter)
Rundvisning

Onlinerejse til Bosnien-Hercegovina

05.10.22
Se med hjemmefra, når biblioteket hver onsdag fra d. 21. september til d. 14. december rejser til et nyt land i Europa. Rejserne foregår online og er gratis for alle borgere i Lolland Kommune.

Bosnien-Hercegovina

Vi rejser til Bosnien-Hercegovina og møder eksperter og lokale. Vi sætter skarp på det komplekse politiske system i landet og får en førstehåndsanalyse af det vigtige parlamentsvalg, der finder sted søndag den 2. oktober.

På denne rejse vil vi komme rundt om landets historie og samtidigt sætte spot på aktuelle demokratiske udfordringer, med fokus på stigende sociale ulighed, korruption og nationalisme. Vi vil møde flere lokale og få en førstehåndsanalyse af parlamentsvalget (finder sted tre dage før rejsen) fra rejsens leder Zlatko Jovanovic. Zlatko er ph.d. i jugoslavisk historie og har undervist, forsket, skrevet og holdt foredrag om Balkan og debatteret og kommenteret den aktuelle situation på Balkan, herunder ikke mindst den i Bosnien-Hercegovina.

Praktiske oplysninger

Du kan tilmelde dig onlinerejsen til Bosnien-Hercegovina her, på tlf. 70 26 36 66 eller ved at sende en mail til info@deo.dk.

Kort efter modtager du en bekræftelse på e-mail med forklaring på det videre forløb, en rejsefolder og program.

Dagen før sender DEO en e-mail med et link til selve rejsen og en simpel, men grundig anvisning til at logge på fra henholdsvis PC, Tablet eller iPad. Rejsen foregår i en lettilgængelig browserversion over Zoom.

DEO’s telefoner er åbne på tlf. 70 26 36 66, hvis teknikken driller eller hvis du har problemer med at logge på.

Hvis du vil med på flere online-rejser, kan du skrive det i kommentarfeltet ved tilmelding, så du ikke behøver lave en tilmelding for hver rejse.

Om onlinerejserne

Rejserne er arrangeret og gennemføres af DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet).

Projektet er støttet af Velux Fonden og en række kommuner har indgået partnerskab, herunder Lolland Kommune. Det betyder, at det er gratis for borgere i Lolland Kommune at deltage i DEO’s onlinerejser.