alt=”
Pula, hovedbyen i Istrien i Kroatien.

Om dette arrangement

Tid
14:00 - 17:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokalitet
Online
Målgruppe
For voksne
Køb billet(ter)
Rundvisning

Onlinerejse til Balkans fredsoaser

02.11.22
Se med hjemmefra, når biblioteket hver onsdag fra d. 21. september til d. 14. december rejser til et nyt land i Europa. Rejserne foregår online og er gratis for alle borgere i Lolland Kommune.

Balkans fredsoaser

Dette er den første af tre rejser med fokus på multietniske byer og regioner, der undgik den etniske konflikt, som hærgede Balkan i 1990’erne. Vi besøger fire byer i det tidl. Jugoslavien: Tuzla, Kotor, Rijeka og Pula; og møder folk der hjælper os med også at se denne side af Balkan.

På denne rejse besøger vi byerne Tuzla i Bosnien-Hercegovina, Kotor i Montenegro samt Rijeka og Pula i Kroatien. Fælles for disse byer er, at de alle formåede at undgå den etniske opsplitning og vold, der ellers hærgede en stor del af Balkan i 1990erne. Derfor er de ofte blevet kaldt for “fredsoaser”.

Vores rejseleder Zlatko Jovanovic kommer selv fra Tuzla. Han er ph.d. i jugoslavisk historie og har skrevet sit speciale om Tuzla under krigen i 1990erne. Zlatko vil invitere en gæst fra hver af de fire byer og sammen med dem hjælpe os med også at se en side af Balkan, som vi sjældent hører om.

Praktiske oplysninger

Du kan tilmelde dig onlinerejsen til Balkans fredsoaser her, på tlf. 70 26 36 66 eller ved at sende en mail til info@deo.dk.

Kort efter modtager du en bekræftelse på e-mail med forklaring på det videre forløb, en rejsefolder og program.

Dagen før sender DEO en e-mail med et link til selve rejsen og en simpel, men grundig anvisning til at logge på fra henholdsvis PC, Tablet eller iPad. Rejsen foregår i en lettilgængelig browserversion over Zoom.

DEO’s telefoner er åbne på tlf. 70 26 36 66, hvis teknikken driller eller hvis du har problemer med at logge på.

Hvis du vil med på flere online-rejser, kan du skrive det i kommentarfeltet ved tilmelding, så du ikke behøver lave en tilmelding for hver rejse.

Om onlinerejserne

Rejserne er arrangeret og gennemføres af DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet).

Projektet er støttet af Velux Fonden og en række kommuner har indgået partnerskab, herunder Lolland Kommune. Det betyder, at det er gratis for borgere i Lolland Kommune at deltage i DEO’s onlinerejser.