alt=""

Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
250 kr.
Bibliotek
Lokalitet
Nakskov Teatersal
Målgruppe
For alle
Køb billet(ter)
Foredrag & debat

NYE DATOER: Tre foredrag om Mellemøsten

16.09.21
Foredragsrække arrangeret af LollandBibliotekerne i samarbejde med AOF, LOF, Aftenskolen Lolland-Falster, FOF, Fora Fritid og Teologihøjskolen Lolland.

I efteråret sætter vi fokus på Mellemøsten. Det er et af verdens brændpunkter og samtidig en betagende og kompleks mosaik af forskellige lande, kulturer, religioner og interesser, der både mødes og støder sammen. De seneste år har krig, fattigdom og magtdemonstrationer sat sit præg på mediebilledet, men hvad er op og ned i konflikterne, hvorfor er det så vigtigt at vide, hvad der står på spil, og hvor er Mellemøsten på vej hen?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som foredragsrækken vil forsøge at besvare, når vi kaster lys over den nuværende situation i Mellemøsten og giver et indblik i personlige fortællinger om livet på godt og ondt i den fascinerende og splittede region.

Om de tre foredrag

Foredragsrækken indledes af mellemøstkorrespondent Steffen Jensen, der fortæller om den aktuelle situation i Mellemøsten med henblik på at skabe perspektiv og større forståelse for den region, vi hele tiden hører om, men som de færreste rigtig forstår.

I det efterfølgende foredrag tager forfatter Sara Omar over, når hun med afsæt i sin nyeste roman ”Skyggedanseren” (2020), efterfølgeren til bestselleren ”Dødevaskeren” fra 2017, fortæller om en udsat piges ensomme, indædte kamp for at undslippe barndommens mørke i Kurdistan og finde frihed i et nyt liv i Danmark.

I rækkens sidste foredrag fortæller den prisbelønnede journalist og dokumentarist Nagieb Khaja om de krige, han har dækket i Syrien og Afghanistan, om den pris, han betaler for altid at være så tæt på begivenhederne som muligt, og hvorfor han mener, at det alligevel er det hele værd.

Praktiske oplysninger

Billetprisen er 100 kr. og 80 kr. for medlemmer af Biblioteksklubben. Derudover gives mængderabat, dvs. 250 kr./200 kr. for alle tre foredrag. Billetpris for studerende og unge under 25 år: 25 kr. Studiekort eller id skal kunne fremvises ved ankomst.

Hvis du vil bestille billetter til alle tre foredrag med rabat, så bestil her fra siden. Ønsker du kun at bestille billet til et enkelt eller to foredragene, så se under de pågældende foredrag. Bestilling af billet til unge/studerende skal også ske under det enkelte foredrag.

1. Den aktuelle situation i Mellemøsten. Foredrag ved Steffen Jensen
2. Skyggedanseren. Interview med Sara Omar
3. Krigens pris. Foredrag ved Nagieb Khaja

Foredragsrækken om Mellemøsten er blevet til i et samarbejde mellem LollandBibliotekerne, AOF, LOF, Aftenskolen Lolland-Falster, FOF, Fora Fritid og Teologihøjskolen Lolland.