Puk Qvortrup og Lone Frank
Puk Qvortrup og Lone Frank

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokalitet
Bibliotekets Facebook-side eller hjemmeside
Målgruppe
For voksne
Køb billet(ter)
Foredrag & debat

LIVESTREAM: Lone Frank & Puk Qvortrup

05.05.21
Live-streaming: Se med hjemmefra, når Lone Frank og Puk Qvortrup tager en samtale om kærlighedens væsen.

Glæd dig til et enestående møde mellem forfatter og videnskabsjournalist Lone Frank og forfatter og journalist Puk Qvortrup.

Lone Frank er kendt for sit arbejde med videnskaben, og i hendes nyeste bog ”Størst af alt – om kærlighedens natur” (2020) undersøger hun ud fra en videnskabelig vinkel, hvad kærlighed egentlig er.

Puk Qvortrup udgav i 2019 ”Ind i en stjerne”, der er hendes autofiktive fortælling om at miste sin store kærlighed og livets gang herefter.

Om Lone Frank 

Lone Frank har udgivet flere videnskabelige bøger og i hendes allernyeste bog fra 2020 ”Størst af alt – om kærlighedens natur” tager hun os med på en videnskabelig rejse gennem kærlighedens væsen. Lone bearbejder kærlighedsbegrebet ud fra en naturvidenskabelig, psykologisk og kulturel indgangsvinkel og sætter sig selv og sine personlige oplevelser i spil på en måde, som gør kærlighedens væsen relaterbar for læseren. Lone har tidligere udgivet bøger som ”Mit smukke genom” og ”Den femte revolution – fortællinger fra hjernens tidsalder”.

Om Puk Qvortrup

Puk Qvortrup udgav i 2019 den autofiktive roman ”Ind i en stjerne”, hvori hun fortæller om livet efter sin mands pludselige død. Puk stod tilbage med deres lille dreng og deres anden søn i maven – uforstående og chokeret over livets mørke drejning. For hvad gør man, når man ud at det blå mister ens livs kærlighed? Romanen er en barsk fortælling om sorg og fortvivlelse men også en fortælling om accept af livsvilkår og om kærlighedens altoverskyggende kraft, der stadig kan skinne igennem i selv de mørkeste perioder af livet.

Om arrangementet

Arrangementet er en del af projektet "Oplevelser live med bibliotekerne", som er et samarbejde mellem 6 danske biblioteker, herunder LollandBibliotekerne. Her mødes en fag- og en skønlitterær forfatter om et givent emne. Projektet forløber frem til 2022 og er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. 

Glæd dig til en række sjove, rørende og inspirerende møder. Samtalerne streames online og kan derfor ses hjemmefra.

Interviewet finder denne gang sted på Fredensborg Bibliotekerne uden publikum, men livestreames på alle de deltagende bibliotekers Facebook-sider og hjemmesider samtidig. 

Sådan gør du

Du kan se med i livestreamingen på tre måder: 

1. På vores Facebook-side på https://www.facebook.com/LollandBibliotekerne. 

2. Klik ind på https://fb.me/e/RpyiAd5a og markér, at du deltager. På denne måde får du en påmindelse kort tid før livestreamingen går i gang. 

3. Her på hjemmesiden i videoafspilleren nedenfor.

Bemærk, at arrangementet først går i gang kl. 19.00 onsdag den 5. maj. Det er ikke muligt at møde fysisk frem.