Clement Kjersgaard
Clement Kjersgaard

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
100 kr.
Bibliotek
Målgruppe
Alle
Køb billet(ter)
Foredrag & debat

Kan demokratiet tabe?

27.09.23
Foredrag v. Clement Kjersgaard.

Ja, er det korte svar fra Clement Kjersgaard.

Hvor man i 1990erne forestillede sig, at demokratiet og det frie marked ville sprede sig verden over, ligner den globale dagsorden pludselig – igen – en kamp for og mod demokratiet. Men udfordringerne for demokratiet kommer ikke kun udefra: I Vesten – og i Danmark – er der opstået en ny skepsis, når det gælder samfundets evne til at løse de problemer, vi møder. Det rejser også mere fundamentale historiske og filosofiske spørgsmål om, hvad vi mener med ”demokrati” – og om hvordan begrebet har udviklet sig frem til i dag. For den uro og turbulens, der har præget de sidste 10 år, er ikke ved at nå sin ende – den er kun lige begyndt.

Om Clement Kjersgaard

Clement Kjersgaard er studievært, redaktør og bladudgiver. Som 16-årig blev han optaget på United World College of Hong Kong, hvorfra han blev student i 1994; herefter optaget på Universitetet i Oxford, hvor han læste filosofi, politik og økonomi. Clement Kjersgaard grundlagde I 2002 nyhedsmagasinet ”RÆSON”, som han stadig udgiver. Siden 2004 har han været studievært for DR på et hav af tv-programmer, bl.a. ”Debatten”. Han har modtaget en lang række priser, bl.a. Berlingskes Journalistpris i 2013 og udnævnt af fagbladet Journalisten til Danmarks mest magtfulde journalist i 2011.

Billetter

Entré pr. foredrag 100 kr. For medlemmer af Biblioteksklubben 80 kr.

Entré for studerende og unge under 25 år: 25 kr. Husk gyldig legitimation v. ankomst

Køb billet til 3 foredrag og få rabat

I efteråret sætter vi fokus på demokrati med tre højaktuelle foredrag.
Foredragsrækken er blevet til i et samarbejde mellem LollandBibliotekerne, AOF, FOF, Fora Fritid og Teologihøjskolen Lolland.

Dette foredrag er det første foredrag i rækken. 

Klik her for at bestille billetter til alle 3 foredrag med rabat.
 

De 2 andre foredrag:

Kina - ikke til at komme udenom
Foredrag v. Mette Holm Torsdag d. 26. oktober kl. 19-21 på Nakskov Bibliotek

Afrikanere og demokrati – Vil de overhovedet have det?
Foredrag v. Ole Vestergaard Torsdag d. 16. november kl. 19-21 på Nakskov Bibliotek