alt=""

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 12:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
For børn
Børn

SUPERKRYB – med ægte superkræfter

03.08.20
Foredrag ved biolog Anders Kofoed

Kom og vær med, når biolog Anders Kofoed, kendt som TV2s dyreekspert, fortæller om utrolige SUPERKRYB med ægte superkræfter! Anders ved rigtig meget om dyr, og han elsker at fortælle.

Vidste du for eksempel, at superhelte fra tegneserier er inspireret af de superkræfter, som kryb ude i naturen har? Og at det faktisk er krybene, der har de ÆGTE superkræfter? Det er de kryb, Anders kalder SUPERKRYB. Ét af dem kan endda sprøjte med lim, et andet kan klone sig selv! Anders er biolog og har før arbejdet som naturformidler i ZOO, hos Den Blå Planet og på Danmarks Akvarium. Nu er han fast tilknyttet TV2 som dyreekspert.

Hvad koster det

Arrangementet er gratis, men der er et begrænset antal billetter. 

Har du bestilt en eller flere billetter, og er du forhindret i at deltage, så kontakt os venligst, så andre børn og barnlige sjæle kan få din plads.

En del af sommerpakken

Sommeraktiviteterne er en del af Folketingets sommerpakke. For at give børn og unge den bedst mulige sommer med mulighed for at deltage i både faglige og sociale fællesskaber og aktiviteter har Børne- og Undervisningsministeriet og KL, i forlængelse af den sommerpakke, som Folketinget lancerede i juni 2020, indgået en aftale om at fordele 200 mio. kr. til kommunerne til sommeraktiviteter for børn og unge i alderen 6-17 år.