Sommerbogen 2022
LollandBibliotekerne og De Danske Børnebiblioteker inviterer igen børn i alderen 6-15 år til at deltage i Danmarks største læsekonkurrence, Sommerbogen 2022.
Det er nemt at deltage: Læs en masse gode bøger og vær med i konkurrencen om at gå amok i en boghandel.
Bag konkurrencen står De Danske Børnebiblioteker, der arbejder hen imod Sommerbogens fornemmeste opgave – nemlig at tilbyde børn en masse spændende litteratur i den lange sommerferie.
Tusindvis af børn deltager hvert år i kampagnen, der altså med stor succes får børnene til at læse mere og dele de gode oplevelser med hinanden.
Sådan deltager du
1. Hent et udfordringsark på biblioteket i Nakskov, Maribo eller i Rødbyhavn.
2. Brug sommerferien på at læse 3 bøger, løse 10 af læseudfordringerne og udfylde de 3 anmeldelseskort på bagsiden af udfordringsarket.
3. Aflever udfordringsarket på biblioteket og vær med i lodtrækningen om en af de 3 hovedpræmier, hvor man får lov til at gå amok i en boghandel på 5 minutter!
Vinderne får direkte besked.
Alle børn, der deltager i Sommerbogen 2022, er også inviteret til præmieoverrækkelse og afslutning på Sommerbogen. Den finder sted fredag den 26. august fra kl. 16.00-16.30.
LollandBibliotekerne ønsker alle børn god læselyst!
